søndag den 16. december 2012

Lollandske Klejner

En af de faste juletraditioner indenfor bagning i min familie er lollandske klejner! Det er slet ikke som de klejner man normalt får i juletiden og som man køber færdiglavet! Nej det her er den ægte vare! Så jeg synes lige, at jeg ville dele opskriften med jer alle sammen, og så skal i nok få nogle billeder med, når jeg engang selv er kommet igang med produktionen ;)


  • 500 g. mel
  • 100 g. margarine/smør
  • 2½ dl mælk
  • 50 g. gær
  • 1 æg
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk salt
  • 1/4 tsk bagepulver


Som i kan se, er det en gærdej, som gør, at klejnerne bliver noget luftigere og lækkere ;)

Dejen laves som en almindelig gærdej. Det vil sige, at margarine/smør smeltes og blandes med mælken, og når blandingen er lunken røres gæren ud i. Slå ægget ud og rør i gærblandingen, hvorefter de tørre ingredienser blandes i. Dejen æltes og stilles til hævning et lunt sted, til dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse (30-45 min).




Dejen slås ned og rulles ud til en tynd plade. Med en klejnespore (hvis du ikke har dette, kan en almindelig kniv sagtens bruges) skæres dejen først på langs med ca. 2,5-3 cm. mellemrum, og derefter på skrå med ca. 8-9 cm. mellemrum. Derefter skæres et lille hul i midten af hvert stykke.



Når alle stykkerne er skåret ud, skal de vrides. Dette gøres ved at vende den ene ende igennem hullet i midten og strækkes ud. 



Lad klejnerne efterhæve i 10-20 min., hvorefter de skal steges i palmin. Dette er nemmest at gøre i en pande, hvor der er 1-2 cm smeltet palmin i højden. Klejnerne steges på begge sider til de er let gyldne. 



Klejnerne skal nydes nybagte og varme med flormelis og meget gerne hjemmesyltede jordbær ;)

Så er det jul ;)









1 kommentar:

  1. Hej Mia.
    Hvor mange klejner får du ud af den mængde dej?
    Mvh Nikolaj

    SvarSlet